Rekordstor indsamling til CARE
Efter en vellykket CARE-uge med en masse forberedelser kulminerede det hele med en festlig lørdag, hvor forældre, søskende og bedsteforældre var med til at sætte prikken over i’et.
Med den enorme hjælp og opbakning, vi oplevede fra alle kanter, fik vi indsamlet 58.000 kroner, hvilket er det største beløb vi nogensinde har haft med til Ghana.
Vi er både taknemmelige og stolte over resultatet, og vil gerne sige alle tak for denne store opbakning og mange tak for en meget, meget fin CARE-lørdag.
I slutningen af februar skal 9. klasse have det store beløb med til Ghana, hvor pengene kommer rigtig mange børn og unge til gode. Vi kommer naturligvis hjem med billeder og beskrivelser fra alle vores støtteprojekter, så det bliver tydeligt, hvor og hvordan vi hjælper og gør noget godt for andre.