Faglighed
Faglighed
Ægte interesse, nysgerrighed og faglig selvtillid
Det er vigtigt at klare sig godt i grundskolen, for det åbner flere muligheder i livet. På Friskolen Hald Ege er faglighed funderet i flere væsentlige aspekter.
Vores pædagoger og lærere praktiserer en stærk faglig tilrettelæggelse af undervisningen, der sikrer et højt niveau, men vores ambitioner stopper ikke dér.
Faglighed handler nemlig også om at finde en ægte interesse og optagethed hos eleverne, så de selv oplever en læringsprogression, som kan give dem faglig selvtillid. Vi udfordrer eleverne på alle niveauer for at opretholde deres nysgerrighed og lyst til at lære mere.
Et aktivt og fælles skoleliv
Vi tror på, at en aktiv skoledag med fælles måltider skaber et sundt læringsmiljø. Fordi vi vægter det aktive og fælles skoleliv højt, har vi lidt længere skoledage, til gengæld vil vi i videst mulige omfang sikre, at de yngste og mellemste af vores elever ikke har lektier for dag-til-dag.
I overbygningen må man påregne en del hjemmearbejde med større opgaver, afleveringer og lignende.