Udeskole

Udeskole

Udeskoleformiddag

I 0.-5 klasse tager natur og teknologifaget samt et modul idræt form som en udeskoleformiddag.

På Friskolen Hald Ege tilstræber vi, at alle elever i 0. til 5. klasse udfordres og udvikles kropsligt, sanseligt, oplevelsesmæssigt og vidensmæssigt i det fri året rundt.

På en ugentlig skovdag vil natur/teknologiundervisningen det meste af året foregå som stedbaseret læring. Og klassen kommer her også ud og møder idrætsfaglige aktiviteter i naturen, som udfordrer kroppen på nye måder og skaber andre scener for samvær, samarbejde og udfoldelse.

Vi tager afsæt i idræt og natur/teknologi, men inddrager andre fag, når det giver mening.

Tilgang

Vores tilgang til udeskolen tager afsæt i friskolens værdier og dannelsesmål:

Entreprenørskab

På Friskolen Hald Ege har vi entreprenørskab som projekt og entreprenante forløb på skemaet, og her afprøver vi vedvarende denne måde at arbejde på fra det abstrakte til det konkrete og tilbage til det abstrakte gennem sociale praksisfællesskaber.

Det skaber mulig for at skabe opbrud og nye muligheder i de sociale grupper, for at styrke fællesskabet og skabe mere inkluderende læringsmiljøer.

Med FORARBEJDE – STEDBASERET UNDERVISNING – EFTERBEHANDLING kan læreren bygge bro mellem elevens erfaringer og det faglige indhold.

Det giver et pædagogisk helhedsperspektiv, hvor oplevelser, kreativitet, sanselighed, kropslighed og socialt samvær er i et naturligt samspil med de kognitive funktioner.

Udeskolearbejdet bliver et dannelsesarbejde, der indbefatter hoved, hånd og hjerte.

Vi lærer børnene at holde af og passe på vores udeområder, vores natur, vores jord.