Kærlighed til mad og børn

Hald ege fri- & efterskole søger kok eller ernæringsassistent

Vi søger pr. 1. maj 2026 en kok eller ernæringsassistent med stor kærlighed til mad og børn.


Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet kok eller ernæringsassistent
  • har lyst til at være med til at udvikle et mere bæredygtigt køkken, hvor vi laver spændende og velsmagende mad
  • fungerer godt i en travl hverdag og er god til at tænke hurtigt samt bevare roen
  • indgår i et tæt samarbejde med det øvrige køkkenpersonale omkring den mangfoldighed af arbejdsopgaver, der er, når der hver dag skal bespises ca. 500 elever og ansatte på Hald Ege Fri- og Efterskole

Weekend- og aftenarbejde vil – dog i begrænset omfang, som det er almindeligt i branchen – indgå.

Du har stor lyst til at engagere dig i børnene, de unge, skolerne og kollegerne og ønsker at gøre dig umage med hver dag at skabe en rigtig god fri- og efterskole for en flok dejlige, aktive elever.
Her spiller kosten og måltiderne en helt central rolle.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores køkkenleder Cecilie Vinther Hamilton på tlf. 23 66 62 72.

Løn ydes i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning

Ansættelsessamtaler vil finde sted tirsdag og onsdag i uge 11, hvorfor vi skal bede om din ansøgning senest tirsdag den 4. marts.

Ansøgningen sendes som én samlet PDF-fil pr. mail til:

Mail: info@hald-ege-efterskole.dk
Att.: Køkkenleder Cecilie Vinther Hamilton


Tjek i øvrigt friskolen ud på  www.friskolenhaldege.dk og efterskolen på www.hald-ege-efterskole.dk.