Kultur
Hvad er kultur?
Kultur er en sammensmeltning af fagene historie og kristendomskundskab med den levende fortælling som omdrejningspunkt. Formål Formålet med undervisningen i kultur er, at eleverne stifter bekendtskab med det historiskpoetiske og det mytiske i menneskelivet; det, der er svært at måle, veje og fatte.
Det er vigtigt at børnene forstår, at de er en del af en udvikling præget af generationer. Derfor skal eleverne møde de store fortællinger, der har defineret os som mennesker i forhold til vores sproglige, kulturelle og historiske fællesskab.
Undervisningen skal bygge på den mundtlige fortælling, så børnene får skærpet både koncentrationen, deres sans for sammenhænge, et godt sprog og evnen til at lytte.
Det er vigtigt at eleverne oplever det forpligtende samvær, der er forbundet med det at lytte til og være sammen om fortællingen.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Kultur er et oplevelses- og dannelsesfag, fordi fortællingerne udtrykker kulturens fælles erfaringer, dens verdensbilleder og værdiforestillinger og giver herved ord og begreber indhold og betydning.
Fortællingen byder på rige muligheder for at kunne dyrke færdigheden at lytte. At kunne lytte medlevende og aktivt er en forudsætning for at kunne deltage i en samtale eller i enhver anden mundtlig udveksling af tanker.
Børnene får skærpet sansen for et godt sprog og for den form for samvær, der er forbundet med fortællingen.
Indhold
Eleverne på Friskolen Hald ege vil i løbet af de første seks skoleår stifte bekendtskab med mytologier og bibelhistorie; verdenshistoriske perioder; Danmarks historie samt fabler, myter, sagn og eventyr.
Herunder følger en oversigt over mulige emner:
- Nordisk mytologi
- Græsk mytologi
- Gl. Testamente
- Ny Testamente
- Kristus legender
- Andre kulturers mytologier
- Det Gamle Egypten
- Perserriget
- Romerriget
- Kina - Riget i Midten
- Inka- og Aztekerriget
- Opdagelsesrejsende
- Kolonitiden
- Naturkatastrofer
- Store krige
- Stenalder
- Bronzealder
- Jernalder
- Vikingetid
- Middelalder
- Renæssance
- Industrialisering
- Kolonitiden
- Sir Arthur og ridderne af om
- runde bord
- Afrikanske fabler
- Folkeeventyr
- Islandske sagaer
- Molbohistorier
- Andre kulturers fortællinger