Forløb

En skolegang på Friskolen Hald Ege er et forløb, der fører menneskelig, faglig og idrætslig udvikling og dannelse med sig.

Skolefagene følger de samme mål som de samme fag i folkeskolen. Vi har vores dog vores egne mål for vores egen fag; kreativ, håndbold, fodbold, dans og outdoor/puls.

Alle fagene skal føre frem til, at eleverne i 9. klasse skal afslutte folkeskolens afgangseksamen med det for hver enkel elev bedst mulige resultat. Men det er lige så væsentligt, at eleverne i løbet af skolegangen gennem undervisning og samvær udvikler kompetencer, der gør dem motiverede til at lære mere, socialt robuste og i stand til engageret at tage del i vores samfund og demokrati.

Skolens forskellige undervisningsforløb tager sigte mod, at eleverne lærer at:
- kombinere teori og praksis gennem et solidt, fagligt udgangspunkt, der udvikler stærke faglige kompetencer.
- samarbejde og kommunikere med andre kulturer.
- være innovative og stille kritiske spørgsmål.
- angribe udfordringer tværfagligt og kunne se helheder.

Fra 6. klasse har eleverne ud over 2 lektioners almen idræt 6 lektioners lidt mere målrettede idrætsfag: Håndbold, Fodbold, Dans eller outdoor/puls, hvor målet er, at hver enkel elev konstant udvikler sig på sin linje og altid på en sådan måde, at han eller hun har stor lyst til at blive ved med at dyrke idræt fremover.


Forløb

Kontakt os

  •  Videbechs Allé 137
    Hald Ege, 8800 Viborg
  •  2349 2322
  •  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.