Fællesskab

Ifølge filosoffen K.E. Løgstrup har man aldrig:
med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej”.

Og til dette grundvilkår knytter der sig en række krav, vi må stille til os selv og hinanden. Friskolen Hald Ege er et fællesskab. Og når man indgår i et fællesskab, opgiver man noget af sin frihed. Der vil således blive stillet nogle krav til eleverne: Alle skal have blik for og være levende optaget af, om alle har det godt. Både globalt – på skolen har vi hvert år et CARE-projekt, hvor vi støtter afrikanske børns muligheder for at komme i skole.

Vi har venskabsklasser på tværs af vores årgange. Vi danner ofte familegrupper på tværs af alle klassetrin, når vi laver særlige aktiviteter på skolen eller på vores lejrture. Fællesskab er sammenhold. Vi mener, at det er vores vigtigste og fornemmeste opgave konstant at vende børnenes opmærksomhed hen imod dette. Og på en sådan måde, at de oplever, at det er sammen med andre, verden åbner sig, og man bliver klogere på sig selv og livet.



Fællesskab

Kontakt os

  •  Videbechs Allé 137
    Hald Ege, 8800 Viborg
  •  2349 2322
  •  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.